Ny grill

Når grillen er ny, er der et par ting som du bør gøre, for at din grill holder længere, og for at du ikke får unødvendige giftstoffer på din mad. Start med at vask din grill udvendigt med grillrens til udvendig emalje, dette sikrer en længere levetid og kan være med til at holde rust og andet væk i længere tid. Dernæst bør du, ligesom med en ny ovn, brænde grillristen af. Dette gør du ved at starte grillen og give den fuld varme i 10-15 minutter, med grillristen inde i grillen.

Rengøring af rist

Grillristen er uden tvivl lettest at gøre rent lige efter brug, i mens den stadig er varm. Hvis du gør den ren med det samme, sparer du 10-15 minutter per grillning, og resultatet bliver tilmed bedre. Derudover er det ikke nær så hårdt for din grillbørste, og du sparer derfor både tid og penge, da grillbørsten holder længere. Det kan også være en god idé at smøre lidt olie på grillristen inden du starter med at grille.

Brug aldrig stålredskaber

Da de fleste grillere er belagt med porcelænsemalje, må du aldrig bruge stålredskaber til at rengøre den. Dette kan resultere i at du ødelægger grillens emalje, hvilket vil resultere i at der lettere vil opstå rust.

Gasgrill – husk at tjekke slangen løbende

Hvis du har en gasgrill er det vigtigt regelmæssigt at tjekke slangen. Start med at kigge på slangen, og se om du kan finde revner. Hvis du ikke kan se nogle, bør du teste slanger ved at påføre lidt sæbe. Sæben vil lave nogle små bobler de steder hvor der er lækager/revner. Hvis du finder revner i din slange, bør du skifte den med det samme.

Har du ikke en gasgrill, kan du læse vores gasgrill test, og se de mange fordele der er ved en gasgrill.

Sidst opdateret 26. februar 2021