Oksemørbrad på grill er en af de klare favoritter i mit hjem, når sommeren nærmer sig. Det lækre stykke kød, er perfekt til en varm sommeraften, med en god flaske vin. Da kødet er et af de finere stykker på koen, og dermed også et af de dyreste, er det vigtigt at du har 100% styr på hvordan den skal tilberedes. En oksemørbrad kan nemlig være lidt svær at tilberede perfekt, da du ofte vil opleve at stegen i enderne er gennemstegt, mens den i midten vil være lækker rosa. Sådan er det dog hvad enten du tilbereder oksemørbraden på din gasgrill, kulgrill, steger på en pande eller tilbereder i en ovn.

Vi plejer at lave den marinade, som du får opskriften på her, da vi synes den fremhæver den gode smag, og gør kødet endnu mere mørt.

Tilberedningstiden er på 5-6 timer, da marinaden skal have lov til at trække godt ind i kødet. Hvis du kommer i gang med at forberede retten lidt for sent, kan du med fordel lade marinaden trække ind i kødet ved stuetemperatur, da dette fremskynder processen. Der vil være nok til mad i 1,8 kg oksemørbrad til ca. 8 personer, alt efter hvilket tilbehør i serverer til kødet.

Ingredienser:

  • 1 oksemørbrad – ca. 1,8 kg
  • 3 spsk. brun farin
  • 2 spsk. sød chilisauce
  • 2 spsk. sojasauce
  • 2 spsk. vand
  • 2 fed hvidløg
  • Lidt tabasco
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

  1. Fjern sener og hinder fra kødet med en skarp filetkniv.
  2. Bland alle ingredienserne godt sammen i en skål og smag til med salt og peber.
  3. Læg din oksemørbrad i en pose, fad eller lignende, sammen med marinaden, og lad den marinere i minimum 5-6 timer. Hvis kødet ikke er helt dækket, bør du vende stegen hver time.
  4. Tænd op i grillen, og sørg at fordele kullet, således at du har mulighed for at lave en indirekte grillning.
  5. Tag mørbraden op af marinaden, og brun den på hver side i direkte varme.
  6. Lad herefter mørbraden grille på indirekte varme (med låg på) i circa 30 minutter til den har en kernetemperatur på 57° C. Vend gerne stegen et par gange. Dette vil give dig en lækker og mør rosa mørbrad. Hvis du ønsker den gennemstegt skal kernetemperaturen ligge på 60° C.
  7. Tag mørbraden af grillen, og lad den hvile i cirka 15 minutter, inden du serverer.