Til:3 personerForberedelsestid3 timerTilberedningstid5-10 minutterSværhedsgradLetGrilltemperatur300-350 graderGrillmetodeIndirekte

Udstyr du skal bruge:

Ingredienser

  • 10 g gær
  • 100 g durummel
  • 300 g Italiensk hvedemel (Tipo 00)
  • 2,5 dl koldt vand
  • 0,5 dl øl
  • 2 spsk olivenolie
  • 1,5 tsk salt
  • 0,5 tsk sukker

Fremgangsmåde

  1. Tilsæt smuldret gær, øl, vand og olie i din røremaskine og blandt det godt.
  2. Tilsæt durummel og rør rundt til dejen er jævn glat.
  3. Tilsæt salt og sukker og rør imens du tilsætter den italienske hvedemel (Tipo 00). Fortsæt indtil dejen ikke længere er klistret, men stadig lidt klæbrig.
  4. Del dejen i 3 lige store portioner, og rul dem runde.
  5. Læg hver portion på en tallerken og læg film over.
  6. Lad dejen hæve i køleskabet i mindst 3 timer. Jo længere tid dejen får lov til at hæve, jo mere luftig bliver den. Du kan derfor med fordel lade den stå natten over.
  7. Når dejen har hævet skal den ud, 10 minutter før du skal lave pizzaerne.
  8. Form hver bolle, så den passer med størrelsen på din pizzasten. Du får det bedste resultat ved IKKE at bruge en kagerulle, da denne fjerne luftigheden i dejen. Du bør derfor forsøge dig med fingererne først. Du bør gå efter en max tykkelse på 0,5 cm.
  9. Din pizza dej er nu klar til at få fyld på. Husk at ligge bagepapir på pizzastenen, og drys denne med durummel, da det ikke brænder så let på, som almindeligt hvedemel.
  10. Start din grill. Du bør nå temperaturer op imod 330 grader før du ligger pizzastenen på.
  11. Læg pizzastenen på din grill, og lad den opvarme i 5 minutter.
  12. Læg pizzaen på pizzastenen, og lad den varme i ca. 5 minutter ved indirekte varme, før du tjekker til bunden. Det er vigtigt at du hurtigt får låget på grillen, da du ønsker at holde på den høje varme, for at få det bedste resultat.

Pizzafyld

Ovenstående opskrift er en standard opskrift, og den passer til alt slags fyld. Vi anbefaler dog at du maks bruger 2-4 forskellige ingredienser på hver pizza, da dette er giver den bedste smagsoplevelse (udover tomatsauce og ost). Men det er altså kun fantasien der sætter grænser her, og du kan tilføje alle de ting du holder allermest af på en ægte italiensk pizza.

Sådan får du pizzabunden til at blive sprød

Følger du ovenstående opskrift til punkt og prikke, vil du ende op med en lækker sprød pizza, der er dejlig blød indeni. Nøglen til en ægte italiensk pizza er naturligvis ingredienserne i dejen, men også den høje temperatur, som du bør opnå inden du ligger pizzaen på grillen.

Hvis du benytter en gasgrill, skal du sørge for at slukke brænderene i midten, således at du griller indirekte. Hvis du anvender en kulgrill, skal du fordele dine kul briketter langs grillens kant.

Rengøring af din pizzasten

Du må kun gøre din pizzasten ren ved brug af rent vand – og altså ikke sæbe. Hvis du har svært ved at få de sidste pizza rester af, kan du med fordel bruge en svamp. Det er desuden vigtigt at din pizzasten er helt tør, før du bruger den igen, da du ellers kan risikere at den sprækker.

Sidst opdateret

Pizza på grill