Grillstarter
Hvad er en grillstarter?
En grillstarter er en beholder til kul, som gør det hurtigere at få gang i din kulgrill. Det går langt hurtigere før kullet er klar, hvis du bruger en grillstarter, fremfor hvis du blot anvender optændingsblokke eller tændvæske.
Sådan bruger du en grillstarter
Du skal starte med at placere den ønskede mængde kul eller grillbriketter i grillstarteren. Sørg for at grillstarteren står på et ikke brændbart underlag. Du kan med fordel placere den inde i/på grillen. Læg let sammenkrøllet papir eller optændingsblokke under grillstarteren, og antænd dem, med grillstarteren oven på. Når kullet gløder og alle kullene er antændte, hældes kullet ud i grillen, og fordeles alt efter hvilken grillmetode du ønsker at anvende.
Når du bruger en grillstarter, vil kullet være klar i løbet af 15 minutter.
Sidst opdateret 25. april 2024