Hvis du er blevet valgt til at stå for årets juleflæskesteg, er der utænkeligt et stort pres på dig. Folk har store forventninger til netop flæskesteg, om at den skal være sprød og samtidigt saftig. For at spicy det lidt op, og gøre noget utraditionelt, kan du med fordel lave denne på grillen. Grillning af kød giver som bekendt en lidt anden smag til kødet, hvilket passer utrolig godt til kamstegen juleaften eller en varm sommerdag. Derudover er det oftest lettere at få sværene til at blive sprøde, hvilket er det ultimative mål når man har fået ansvaret for denne ret.
Flæskesteg på grill kan naturligvis laves året rundt.
Ingredienser
- 2 kg kamsteg
- Laurbærblade
- Salt
Fremgangsmåde
- Tag din flæskesteg ud et par timer før, så den får stuetemperatur, for at få det bedste resultat.
- Hvis der ikke allerede er skåret svær på stegen skæres disse med 0,5 cm mellemrum. Vær opmærksom på ikke at skære i kamstegen, men kun i sværene.
- Krydder kamstegen godt med salt, og kom laurbærblade ned imellem sværene.
- Tænd op I din grill, så den når en temperatur på 250 grader.
- Placér din flæskesteg på en alubakke, og sørg for at den står nogenlunde jævnt. Dette kan gøres ved at placere sammenfoldet sølvpapir under.
- Grill flæskestegen i ca. 30 minutter ved indirekte varme.
- Skrue ned for grillen, så den er på omkring 180 grader. Hvis du griller på kulgrill, skal du fjerne nogle af dine kul briketter.
- Fortsæt grillningen ved indirekte varme i 30-40 minutter, til flæskestegen har en kernetemperatur på 68 grader.
- Lad din flæskesteg hvile i 5-10 minutter før udskæring.
Sådan får du sprøde svær på flæskestegen
Det er let at få sværene til at blive sprøde, hvis du følger ovenstående guide. Det handler i høj grad om det forestående arbejde med at skære rillerne, og dernæst krydre dem godt med salt – og naturligvis at sørge for den har stuetemperatur, som med alt andet kød der skal grilles. Dernæst er det vigtigt med den høje varme i starten, for at opnå det bedste resultat.
Hvis du på trods af at have fulgt vores opskrift, oplever at du ikke har fået ligeså sprøde svær som du ønskede, kan du godt vende stegen om MEGET kortvarigt, så den har sværene vendende ned imod grillristen. Det går dog stærkt når de vender denne vej, og de kan hurtigt blive sorte. Det er derfor vigtigt at du holder øje og tjekker flæskestegen hvert minut.
Den mest optimale grill at lave flæskesteg på er uden tvivl en gasgrill, træpillegrill eller en el-grill, da du her har lettere ved at kontrollere hvor varm grillen skal være. Det kan dog lade sig gøre med en kulgrill, hvis du blot fjerner noget kul når der skal nedjusteres temperatur.
Sidst opdateret 5. februar 2021